lørdag den 21. april 2012

Det hemmelige Paris

Af Line Rebecca Rumhult

Jeg elsker Paris!! Jeg har boet i byen da jeg arbejdede hos Isabel Marant og vender tilbage igen og igen. Det er ikke svært at finde kulturelle oplevelser i Paris, men de ægte og uopdagede steder er ofte hemmelige. Så holder du af at gå dine egne veje vil jeg anbefale:

Park de la Vilette – oplev ægte parisisk stemning i det 19. Arrondissement, hvor du med stor garanti vil være den eneste turist. Anbefalelsesværdig i foråret og om sommeren, hvor du kan holde picnic på græsset langs St. Martin kanalen og nyd dine medbragte franske specialiteter og et glas bordeaux. Gåturen langs kanalen tilbage mod centrum til République er vidunderlig. I juli og august er der gratis open-air film samme sted.
Metro: Ourcq (linie 5) eller Porte de la Vilette (linie 7)

Når du alligevel er i Saint Germain des Pres er Laurence Esnol Gallery et besøg værd. For nogle år tilbage opdagede galleriet den unge New York kunstner H. Craig Hanna og har
stort set ikke udstillet andre kunstnere siden. Hanna er da også en lysende stjerne på kunsthimlen og hans værker er købt af kendisser som Drew Barrymore, Marc Jacobs og Kevin Spacey, for at nævne nogle få. Er du kunstinteresseret i stor skala, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i områdets mange små gallerier.
Laurence Esnol Gallery, 7 Rue Bonaparte, 75006 Paris
Metro: Saint-Germain des Pres (linie 4)


Modsat galleri Esnol, finder du Azzedine Alaïas smukke kreationer, som er et must for enhver skoelskende kvinde. Designet og håndværket er i en klasse helt for sig selv. Butikken sælger også Alaïas fantastiske tøjkollektioner.

Restaurant Chez Henri, byder på autentisk fransk mad, alt på menukortet er fyldt med smag og ingen går sultne hjem. Tjeneren er en sand kunstner, der ene mand sørger for alle gæster med stor charme. Stamgæster er der mange af og det virker som om, at alle er venner af huset. Men nye ansigter bliver der taget venligt imod og er du heldig, kan du endda få tilbudt et glas af husets gode vin, mens du venter på et ledigt bord.
Rue Guisarde, 75006 Paris
Metro: Mabillon (linie 10)


Paris mest hemmelige bar ligger skjult bag tunge velour gardiner og afsløres kun af et lille indgraverede guldskilt på facaden. Her samles cocktailelskere for at nyde de vel mixede og innovative drinks. Menukortet skifter med sæsonerne og finder du ikke noget, der matcher din smag, kan de søde og kompetente bartendere, kreere noget efter lige dit cocktail hjerte.
Experimental Coctail Club
37 Rue St-Sauveur , 75002 Paris
Metro: Réaumur – Sébastopol (linie 3&4)

søndag den 4. marts 2012

Stor, Større, Stilet !


Jeg er 184 cm høj! Jeg kræver at min dyne har ekstra længde, jeg går med herresokker, har måske en lidt for lille kæreste, og en lidt for bred røv! Det er så overvældende mange ting, at selv Ronald McDonald  og det talende Kinder æg ikke længere kan følge med!
Jeg var 21 år da jeg første gang fik fat på et par stiletter, som min brede st. 43 kunne presses ned i. Dog var det ikke uden besvær at jeg cyklede ud i Københavns natteliv, i håb om at hele verden kunne få øjnene op for hvor fucking smart jeg endelig var. Min sejerstur resulterede i at jeg, stor og flot, styrtede med ca. 3 km/t fordi jeg med mine nyanskaffede sko ikke kunne få sparket jernhesten i gang. Den højhælede jomfrurejse endte tragisk hjemme på sofaen med 3 pølehorn fra 7-11, hudafskrabning på kinden og nedtrykt humør!
Siden min katastrofale start på stillet livet har jeg også haft positive oplevelser med at iføre mig stiletter, heldigvis! Men det kræver altså lidt styrke at befinde sig i den absolut gigantiske ende af den kvindelige befolkning, da man let kan blive ramt af  usikkerhedsfølelsen – JEG ER BARE FOR STOR TIL DET HER STED!
Dog har jeg erfaret tre vigtige faktorer der hjælper mig når jeg rammes af følelsen:
1.    Følelsen af at være ultra høj ramme en selv, før den rammer nogen andre.  Det er paradoksalt nok først når man italesætter og problematisere sin højde, at folk omkring en, måske også synes at man er lidt for høj.
2.    At være ultra høj er ikke det modsatte af at være feminin.
3.    At tage en hæl på slanker både ben og krop, og giver en flot holdning.

Alt for meget selvhjælpstænkning er ikke min stil! Min stil er derimod at gå med naturens love, der gav min en krop som en amazonekriger, og tilføre lidt ekstra højde for min helt egen skyld.
http://www.miaman.com/index.php/sko/hoj-hael.html

torsdag den 19. januar 2012

EN EKSKLUSIV FOD, I ST. 43...


Af Primeblogger Emilie Ursula
En hurtig google af ”store fødder” viser bl. a. at stakkels Jonas med st. 47 spørger lægen i plastikkirurgi, om hans fødder kan opereres mindre. Ikke så underligt må lægen skuffe Jonas, og afvise et sådan indgreb. Faktisk ligger dette spørgsmål ikke så fjernt for mennesker der har så store fødder, at det er problematisk at købe sko i almindelige skobutikker. Dette er ikke bare et irriterende faktum, det er også begrænsende i forhold til valg af sko og stil.

Jeg er en fancy st. 43! Jeg kan slet ikke købe sko i almindelige skobutikker, og derfor hader jeg faktisk også at købe sko. Hvor mange gange har jeg ikke stået og gloet dumt på de smukkeste stiletter, får herefter naivt at stikke min fødder i dem og indse at allerede mine storetæer forhindrer mig i at købe dem. Det korte kærlighedsforhold slutter og det er et faktum: farvel til samtlige muligheder for at være med på sko moden!

Somme tider får jeg ligefrem sure opstød når veninden har anskaffet sig noget så åndssvagt som et par billige sandaler fra Føtex. Hvornår har det mon sidst været eksklusivt at købe sandaler i Føtex? Det har det hos enhver kvinde med en fod over 26 cm i længden. Det paradoksale i at være en st. 43 der ikke kan få nok af sko, kan drive en til de mest underlige handlinger. Tid i Føtex kan bl.a. tilbringes i færd med at gemme alle de normale størrelser i andre vareafdelinger, hokus pokus!
Og når veninden med den skide irriterende st. 39 brokker sig over at der altid er udsolgt, løfter jeg blot øjenbrynet og min ubåd af en højre fod, og truer med at vise hende hvor stor fordel jeg har, sådan rent sparkemæssigt!!

Det er ikke længere en sjældenhed blandt kvinder at være en st. 43. Alligevel oplever jeg at mine fødder har en integreret seværdighedsværdi: ”Ej, bruger du st. 43, må jeg se sin fod?” Nej Flodhest! Du må lade være med at understrege hvor speciel jeg er. Spørger folk måske dig, om de må se din røv fordi du bruger en st. xl? Jeg understreger igen, det er ikke en ualmindelighed at kvinder har store fødder, men det er dog en nyhed at der blive produceret sko der ikke er klodsede, konede og kun har den frække standart farve: sort!!

Skofirmaet MIAMAN.COM designer sko til kvinder med mine fødder. Og pludselig forvandles mine fødders seværdighedsværdi til noget eksklusivt, da firmaet udelukkende designer sko til store fødder. Man kan tydeligt mærke at miamans hensigt er at bringe de store fødder ind i kampen, og i bedste make-over-stil få fokus på det smukke ved fødder, også selvom de er store.
Og det er lige det jeg har brug for! At få et kompliment, eller bare at kunne vælge imellem 20 par, der alle sammen passer ind i tiden og mine fødders behov. Det er sgu da eksklusivt, og hvem ønsker ikke at blive betragtet som eksklusiv for en gangs skyld!

onsdag den 7. juli 2010

NEGLELAK, JA GULDNEGLELAK!!




Af Primeblogger Emilie Ursula

Neglelak er en fremragende accessori! Jeg betragter neglelak på lige fod med tasker, sko og øreringe. Den kan skiftes ud og understøtte den stil man har, og hvis man er neglelak fanatisk, kan dette ske fra dag til dag. Dermed også sagt at neglelak passer til enhver stil, fra businesskvinden til barfodshippien.

Nu hvor jeg lige har give konceptet neglelak en bragende reklameudtalelse, vil jeg gå videre til skideballen. Denne er henvendt til alle producenter af grimme glimmer og metaleffekt neglelakker, samt dem der vælger at udsætte sig selv for udmygelsen, når deres negle kommer styrtende tre meter foran dem! Det kan se så hæslig billigt ud, lige meget hvor Chanel agtig lakken måtte være. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide farver, neon, laksefarvet, orange og pudder er skønt, bare uden glimmer!

Alligevel blev jeg en anelse opmærksom på min veninde, der en dag havde en simpel guldneglelak på sine tånegle. Hun er netop sådan en barfodshippie der ellers ikke kan finde på at påføre sig selv andet en überøkologiske cremer og ansigtsmasker af fairtrade banan - og honning! Måske var hendes valg af guldfarven også et resultat af hippie mentaliteten, da guld ikke har en decideret farveværdi som f.eks. rød. Guld udstråler rigdom og er selvfølgelig også forbundet med status, men når vi er på neglelak planet vil jeg våge at påstå, at det er en af de farver der er mest neutrale og samtidig smukke.

Jeg faldt pladask for de guldbelagte ikke for glimrende tånegle, og inden mit hovedet ramte jorden, styrtede jeg ud og købte mig til sommerlige guldnegle. Sikke en fest! Især på tæerne er guld smukt, og i en fin stillet med åben tå er guldnegle et sikkert sommerhit.




mandag den 21. juni 2010

INSPIRERENDE ISLAND



Af designer Rebecca Rumhult

Som designer er inspirationsture en vigtig del af jobbeskrivelsen. Når stemninger, farver, materialer, og styles til nye kollektioner skal udvikles, er startskuddet ofte en inspirationstur. For mange designere er det de store metropoler som New York, London, Paris eller Tokyo, der trækker når inspirationsdestinationen skal vælges. Det har det også været for mig, men denne gang har jeg tænkt nyt og valgt Island.

Reykjavik har siden 2003 været omdrejningspunktet for en ny generation af dygtige designere, med hver deres stil og udtryk. Butikker som kronbykron.com, kow.is og steinunn.com Mange butiksfacader prydes af ”Reykjavik design” og ”made in Iceland”, at være islandsk er et kvalitets stempel. Og dejligt forfriskende er centrum af byen uden store kædebutikker, så fokus er på de små og de nye ideer, ikke kopierne.

Men Island har noget unikt som metropolerne ikke har, den storslåede natur. Fra tidernes morgen har mennesket ladet sig inspirerer af naturens mønstre, farver, geometriske former og overflader. Tænk på en solopgangs poetiske farver, en roses velouragtige overflade eller formen på træernes kroner. Det er back to basic og det er sand inspiration.

Så for mig har Island det hele, og hvis vulkanerne tillader det flyver jeg snart tilbage – meget inspireret og parat til at designe smukke sko til næste vinterkollektion.